Jeg er blevet anbefalet af Ivan Fræer at skrive til "GPS for Alle", da han mener at I måske kan hjælpe. Jeg har derfor tilladt mig at copy/paste mit spørgsmål som er flg.:
***************************************
Jeg har igennem længere tid haft en dialog med Garmin support omkring en fejl som jeg har på mit ur når det vises i navigations vinduet.
Sagen er efterhånden temmelig lang men kogt helt ned drejer det sig om at når uret har passeret midnat (00:00) så vises minutter og timer forkert. Feks vises 00:50.35 som 50:35 (dvs minutter står forrest og sekunder bagerst). Jeg har en del screen dumps af fejlen og det er vedlagt i dette indlæg.
Jeg mener det er en software fejl idet fejlen ikke vises i hoved menu vinduet eller andre steder, selv ikke i navigations vinduet under ankomst tid, men kun i ”aktuel tid” i navigations vinduet.
Garmin derimod mener det er en fejl på min enhed og siger at de har prøvet at reproducere fejlen men uden held (til trods for at det er beskrevet i detaljer hvordan det skal gøres) og nu vil de gerne have den tilbage så de kan undersøge den. Det har jeg sagt til dem at jeg meget nødigt vil da jeg som kørende tekniker er meget afhængig af den.
Jeg har samtidig været ude hos flere forhandlere af Garmin og kan meget nemt reproducere fejlen på flere modeller (Nuvi 55LM og Nuvi 2599). Dette har jeg taget skærm billeder af og sendt til Garmin, men de mener stadig det er en fejl på min enhed og ikke en generel fejl. For mig at se viser disse billeder netop at fejlen ikke er relateret til min enhed alene men en generel software fejl.
Nu skriver jeg så til jer med håbet om at i måske kan hjælpe mig med både at afprøve Jeres Garmin GPS og se om I kan reproducere fejlen og om I har mulighed for at give mig jeres input til sagen.
Såfremt I ønsker alle sagens detaljer kan jeg sende jer alle mails, men lad os starte i den nemme ende med en beskrivelse af hvordan fejlen kan reproduceres:
Sørg for at ”kortværktøjer” vises i navigations vinduet og at ”klokkeslæt” står øverst, når tripdata vises (dette vil muligvis kræve at I ændre jeres indstillinger i tripdata)
Derefter indstilles uret manuelt til f.eks. 00:50
Gå tilbage til navigations vinduet og tjek at tiden står forkert.
I hoved billedet vil uret vises korrekt.
Denne test burde ikke ændre andet end blot tiden (og muligvis trip data) på GPSen så testen burde være ”ufarlig”.
Min sw version er 4.60 hvilket burde være den nyeste.
Har I mod på at prøve denne test på jeres Garmin enheder og melde tilbage om I ser samme fejl?
Jeg siger på forhånd mange 1000 tak for jeres hjælp
Mvh Arne