TomTom vs Garmin

hjemmeside
software versioner
kortrettelser
kortversioner
MyDrive
TomToms danske support: 35 25 65 14 (Mandag - Fredag: 10:00 til 17:00)
Brugeravatar
ramac
Indlæg: 181
Tilmeldt: 12 sep 2014, 01:14
Geografisk sted: København

TomTom vs Garmin

Indlæg af ramac » 16 aug 2019, 16:04

På turen til Tyskland tidligere på året viste vores Garmin Nüvi 3590 (alm. RDS-TMC) sig at være dårligt orienteret om veje, der var lukkede pga. vejarbejde. Den kan derfor heller ikke lægge alternativ rute, når blokeringens udstrækning ikke er kendt. I forventning om, at TomTom er bedre til trafikmeldinger, blev en TomTom Premium 5" anskaffet til næste tur. De sidder nu begge i aktive Brodit beslag og er blevet sammenlignet undervejs:

Billede

TomTom's rutelægning på PC er meget lettere at gå til end Garmin's BaseCamp, og det er smart at ruten synkroniseres over i GPSen automatisk. Blot ærgerligt at POIs fra GPSen ikke kan indgå i ruten uden at være kopieret over i MyPlaces, som synkroniseres over platformene. Denne synkronisering kører heller ikke altid perfekt. Nogle punkter kommer over uden navn - kun med koordinaterne. Den er i indstillingerne sat til at spørge om hurtigste eller billigste rute, men den spørger ikke. Det er muligvis mig, der ikke forstår, hvad indstillingerne betyder. Det har ikke voldt problemer med Garmin, der på opfordring giver 3 ruteforslag.

TomTom viser benzintanke på ruten, men ikke hvilket mærke. Jeg vil gerne have Super+ fra Hem eller Jet, og Garmin kan sættes til som en radar kontinuert at vise nærmeste benzintanke med navn. Så kan man blot køre indtil rette mærke dukker op på skærmen. Den funktion kan jeg ikke undvære.

Garmin viser alle POIs på kortet, og det hænder ikke sjældent, at vi kører efter en ikke planlagt attraktion, som undervejs er dukket op på skærmen. TomTom viser generelt ikke POIs på skærmen.

I Vierlande området ved Hamburg ville vi se et antal destinationer. Både TomTom og Garmin kan lægge ruter med via-punkter, men Garmin kan optimere rækkefølgen af via-punkterne til den mest effektive rute.

Der er selvfølgelig mange andre forskelle med fordele og ulemper til den ene eller den anden side, men konklusionen er blevet, at begge GPSer bliver siddende, men det er sandsynligt, at TomTom får hæderspladsen i midten, og Garmin må rykke til pladsen på vinduesstolpen. Pga. Brodit ProClip beslagene er det intet problem at bytte plads uden at skulle købe nye beslag.


_____
ramac

ANH1972
Indlæg: 92
Tilmeldt: 17 feb 2015, 23:39

Re: TomTom vs Garmin

Indlæg af ANH1972 » 16 aug 2019, 17:17

Jeg syntes det er et godt review du laver her. Tak for det
Jeg har også selv kørt med både Garmin og TT og har samme oplevelse som dig. Idag køre jeg med TT på grund af den fabelagtige trafik service som de har. Den har sparet mig for mange timers kø.
Garmin derimod er efter min opfattelse stadig langt bagud hvad trafik service gælder. Jeg har i mere end 1 år haft en langvarig diskussion med Garmin support omkring samme emne og kunne bevise at Garmin, til trods for at jeg havde Premium trafik aftale, var mildest talt ubrugelig. Garmin support gav mig efterfølgende ret i at der var mange mangler.
Til gengæld er Garmin flere længder foran TT når det gælder POI. Her er TT mildest talt ret dårlig, hvorimod Garmin har rigtigt mange fede og gode features.
Jeg plejer at sige til folk der spørger mig til råds omkring GPS at de skal gøre op med sig selv hvad de vægter højest: trafik tjenester, POI håndtering, grafik på selve GPS, og hurtighed på menuer og brug af GPS. Alt efter hvad de vægter højst så er der tale om en TT eller en Garmin.

Sendt fra min SM-G935F med Tapatalk




grc
Indlæg: 63
Tilmeldt: 26 sep 2014, 11:45
Kontakt:

Re: TomTom vs Garmin

Indlæg af grc » 16 aug 2019, 18:49

ramac skrev:
16 aug 2019, 16:04

TomTom viser benzintanke på ruten, men ikke hvilket mærke. Jeg vil gerne have Super+ fra Hem eller Jet, og Garmin kan sættes til som en radar kontinuert at vise nærmeste benzintanke med navn. Så kan man blot køre indtil rette mærke dukker op på skærmen. Den funktion kan jeg ikke undvære.

Når der er et mærke med benzintank på tomtom, så skal man bare berører trykke på det, så kommer det op med hvilken tankstation det er, gælder også alle andre symboler på skærmen


46 lande med rejselinks og mere ind 5ooo byer, samt leje af bil cykel autocamper motorcykel & meget mere https://tourdriving.wordpress.com

Brugeravatar
ramac
Indlæg: 181
Tilmeldt: 12 sep 2014, 01:14
Geografisk sted: København

Re: TomTom vs Garmin

Indlæg af ramac » 16 aug 2019, 19:51

grc skrev:
16 aug 2019, 18:49
Når der er et mærke med benzintank på tomtom, så skal man bare berører trykke på det, så kommer det op med hvilken tankstation det er, gælder også alle andre symboler på skærmen
Det synes jeg tager for meget opmærksomhed fra trafikken at trykke på skærmen hele tiden. Jeg finder "radar"-funktionen på Garmin mere trafiksikker, og den finder også tankstationer, som ikke lige ligger på ruten. Det kan ofte betale sig at tage en afkørsel fra Autobahnen til en tank i en landsby 1 km væk. De er billigere. Dem kan TomTom ikke finde, men det kan Garmins "radar".

Mens vi er ved trafiksikkerhed: Montering af GPS på forruden med sugekop er bandlyst og ligefrem forbudt i visse lande. Mit centerbeslag fra Brodit giver den perfekte placering og efterlader ikke mærker på bilen. Det er faktisk den 3. bil, det sidder på.


_____
ramac

grc
Indlæg: 63
Tilmeldt: 26 sep 2014, 11:45
Kontakt:

Re: TomTom vs Garmin

Indlæg af grc » 16 aug 2019, 20:23

ramac skrev:
16 aug 2019, 19:51
grc skrev:
16 aug 2019, 18:49
Når der er et mærke med benzintank på tomtom, så skal man bare berører trykke på det, så kommer det op med hvilken tankstation det er, gælder også alle andre symboler på skærmen
Det synes jeg tager for meget opmærksomhed fra trafikken at trykke på skærmen hele tiden. Jeg finder "radar"-funktionen på Garmin mere trafiksikker, og den finder også tankstationer, som ikke lige ligger på ruten. Det kan ofte betale sig at tage en afkørsel fra Autobahnen til en tank i en landsby 1 km væk. De er billigere. Dem kan TomTom ikke finde, men det kan Garmins "radar".

Mens vi er ved trafiksikkerhed: Montering af GPS på forruden med sugekop er bandlyst og ligefrem forbudt i visse lande. Mit centerbeslag fra Brodit giver den perfekte placering og efterlader ikke mærker på bilen. Det er faktisk den 3. bil, det sidder på.
Der er et symbol i menuen der hedder benzin stationer på tomtom, kan sikkert det samme som Garmin, men husk at kører ind til siden før man trykker på det


46 lande med rejselinks og mere ind 5ooo byer, samt leje af bil cykel autocamper motorcykel & meget mere https://tourdriving.wordpress.com

Brugeravatar
ramac
Indlæg: 181
Tilmeldt: 12 sep 2014, 01:14
Geografisk sted: København

Re: TomTom vs Garmin

Indlæg af ramac » 16 aug 2019, 23:45

grc skrev:
16 aug 2019, 20:23
Der er et symbol i menuen der hedder benzin stationer på tomtom, kan sikkert det samme som Garmin
Den sætter ikoner på skærmen, men man skal stadig trykke på hver enkelt for at se mærket. Garmins "radar" er en liste med navn, retning og afstand til hver station, og den kan man trafiksikkert holde øje med under kørslen. Dette er en af funktionerne, der gør at jeg vil beholde Garmin i bilen parallelt med TomTom, som vil få det primære navigationsansvar.
grc skrev:
16 aug 2019, 20:23
husk at køre ind til siden før man trykker på det
Det må man ikke på en motorvej Billede


_____
ramac

Brugeravatar
ramac
Indlæg: 181
Tilmeldt: 12 sep 2014, 01:14
Geografisk sted: København

Re: TomTom vs Garmin

Indlæg af ramac » 26 aug 2019, 16:59

Nu er jeg rimeligt godt lokalkendt i Ballerup og behøver ikke GPS for at finde rundt, men TomTom er heller ikke til megen hjælp der, f.eks. kan TomTom ikke navigere til Borupvang og Præstevænget, selv om den kan vise dem på kortet.

Billede

Søgning på Borupvang i postnr. 2750.

Billede

Søgning på Borupvang uden angivelse af by.

Billede

Præstevænget findes på kortet.

Billede

Søgning på Præstevænget i postnr. 2750.

Billede

Søgning på Præstevænget uden angivelse af by.

Billede

For en gangs skyld var Garmin bedre til at navigere og fandt uden problemer begge veje.


_____
ramac

peter4200
Site Admin
Indlæg: 1351
Tilmeldt: 23 aug 2014, 10:19
Geografisk sted: Korsør

Re: TomTom vs Garmin

Indlæg af peter4200 » 26 aug 2019, 18:56

Jeg har så lige prøvet på en beta device og der ser det ud til at virke. Den finde begge veje i 2750 Ballerup


med venlig hilsen

Peter Meyland
(Site admin & POI Base udvikler)
TomTom: Trucker 6000, GO 6000 samt GO LIVE Camper & Caravan
Sygic for Android
CoPilot Premium for Android
Garmin Nüvi 255

Brugeravatar
ramac
Indlæg: 181
Tilmeldt: 12 sep 2014, 01:14
Geografisk sted: København

Re: TomTom vs Garmin

Indlæg af ramac » 26 aug 2019, 19:59

Den spørger efter postnr. eller bynavn. De viste resultater er efter indtastning af postnr., som går hurtigst. Nu har jeg prøvet at taste Ballerup som bynavn, og så kan den godt finde f.eks. Borupvang.


_____
ramac

ANH1972
Indlæg: 92
Tilmeldt: 17 feb 2015, 23:39

Re: TomTom vs Garmin

Indlæg af ANH1972 » 26 aug 2019, 20:32

Min 6200 kan sagtens finde Borupvang blot på navnet..selvom det er ca 131 km væk.
Pudsigt nok kan den ikke finde Præstevænget som også er ca 130 km væk, medmindre jeg også angiver Ballerup som by. Jeg har dog aldrig været opmærksom på det som et problem..BilledeBilledeBillede

Sendt fra min SM-G935F med Tapatalk




Besvar