Hvis du er en af dem, der ligesom jeg smed TomTom hen i skammekrogen, da synkronisering mellem skyen og nav-enheden ophørte med at fungere for godt et år siden med den ny web-side, er det måske på tide at grave den frem igen. På TomTom support-siden hedder det:
I Plan.TomTom.com kan du tilføje IP-filer (Interessepunkter), Favoritter og din aktive destination og synkronisere alle disse med din enhed. Hvis du får brug for at nulstille din enhed, skal du bare logge på din TomTom-konto for at synkronisere dem.
Kompatible enheder:
Denne funktion er kompatibel med følgende enheder: GO 40, GO 50, GO 51, GO 60, GO 61, GO 400, GO 500, GO 600, GO 510, GO 610, Rider 410, Rider 400, Rider 40, GO 5000, GO 6000, GO 5100, GO 6100, Trucker 5000, Trucker 6000, START 40, START 50, START 60, Start 42, Start 52, Start 62, VIA 52, VIA 62, GO 520 Wi-Fi, GO 620 Wi-Fi, Rider 500, Rider 550, GO 5200 Wi-Fi, GO 6200 Wi-Fi, GO Professional, VIA 53, GO Basic, GO Classic, GO Essential, GO Premium, GO Comfort, GO Supreme.
Jeg prøvede at synce med et par favoritter og ov2-filer, og efter en Reset (under System i Indstillinger) ser det ud til at fungere på min GO Premium over SIM-kortet.
Hvis nogen har gjort erfaringer med andre modeller eller synkroniseringsmetoder, giv da gerne en tilbagemelding her i tråden, hvis det fungerer, og også gerne, hvis det ikke gør.
Nu skal jeg til at montere holder i bilen, for TomTom er taget til nåde igen, når nu interessepunkter atter understøttes, for så er det med at benytte sig af det, for med TomToms slingrekurs omkring interessepunkter, er det ikke godt at vide, hvor længe det varer denne gang.